BørneIntra v2.14

Velkommen til Daginstitution Munkebo

omsorg, glæde, nærvær og udvikling

 Skiftende billeder

Daginstitution Munkebo er Kerteminde kommunes eneste områdeinstitution. Vi består af tre børnehaver med en høj kvalitet; Børnehaven Columbus, Naturbørnehaven Himmelblå og Solbakken Børnehave.

Vi ligger ideelt og dejligt naturskønt placeret for familier som ønsker korte afstande til skov, strand og de store indkøbscentre i Odense, samt nem adgang til motorvej.

Vores dejlige og spændende legepladser bliver nærmeste nabo til den nye Munkebo Aktive Bypark - og vi glæder os til den står færdig.

 

Du kan læse mere om den enkelte børnehave, ved at gå ind i menuen til venstre.

Daginstitution Munkebo kan du læse mere om her.

Seneste nyhed...

Materiale fra informationsmøde 27. april

Onsdag 27. april afholdt vi informationsmøde vedr. den nye struktur. Der mødte 40-45 forældre op, som kom med god input og spørgsmål som vi takker for.

Materialet fra mødet ligger nu på BørneIntra.

Konst. Dagtilbudschef Inge Skov Madsen informerede om de politisk og forvaltningsmæssige tanker omkring strukturen.
Så gennemgik vi de tanker som ledelsen i DiM har lagt i den nye struktur, og hvordan vi griber forandringen an i praksis. Der blev spurgt konstruktivt ind til Dagtilbudschefens og ledelsens tanker fra forældrene.

Dette sætter vi stor pris på, da vi gerne vil have engagerede og konstruktive forældre, da det gør DiM til et bedre dagtilbud.

Materialet fra mødet ligger nu i samlemappen 'Ny struktur i Daginstitution Munkebo'.

Opslagstavle...

  •  Opslagstavleikon

    VINTERPÅKLÆDNING

    Vi får ofte spørgsmål om påklædning af børnene fra forældre.

    Vi oplever meget sjældent (næsten aldrig) dage her i Danmark, hvor børnene ikke kan komme udenfor - i det mindste en halv time, hvor de kan mærke naturens vejrlige side.
    Det er næsten altid mere et spørgsmål om hvilket tøj barnet har på.

    Nedenunder har jeg lavet en beskrivelse af vinterpåklædning til dit barn, som holder både til de milde og til de rigtig kolde vinterdage.
    Essensen er flere lag, uld inderst, samt regn- og vindtæt yderst.

    Inderst: 
    Inderst burde dit barn have et tyndt og tætsiddende lag uldundertøj. Undgå bomuld. Børn sidder meget på numsen, og sammen med hovedet er underlivet det sted børnene nemmest bliver kolde.

    Mellem: 
    Klæd dit barn i et nyt lag med uld eller et lag med fleece. Uldfleece eller fleece blandet med polyester er det bedste. Undgå jeans eller andet af bomuld som mellemlag.

    Yderst: 
    Det midterste og yderste lag skal være let og løst, men ikke for stort. Det er vigtigt at der er luft mellem en evt. flyverdragt og kroppen.

    Flyverdragten bør være vind- og vandtæt.
    Undgå at købe en meget tyk og for tæt flyverdragt, da dette ofte medfører, at barnet får det for varmt, begynder at svede meget, bliver derved våd på kroppen og begynder at fryse.
    Det er meget vigtigt at flyverdragten kan ånde, ellers forbliver fugten indenfor flyverdragten.

    Hovedet: 
    Vi mister mere varme fra hovedet end fra noget andet sted på kroppen. Derfor er en god hue ekstra vigtig. Vælg uld eller et syntetisk fleecemateriale.
    Og husk; En hue som barnet synes er flot eller smart, er sjovere at have på, og bliver ikke så ofte taget af udenfor. Det er en god idé, at dit barn får lov til at være med og vælge hue.

    Et vand- og vindtæt lag ydderst er ekstra vigtig på dage med blæst. Øreklaffer på huen sikrer varme øreflipper. Vælg halskrave hellere end halstørklæde.

    Hænder: 
    Uld inderst, og vind- og vandtæt yderst. Børn bliver hurtigt kolde på hænderne, og et godt tips er at bruge en tynd vante indeni en lidt tykkere, vind- og vandtæt ydervante.

    Fødder: 
    Også her gælder uld inderst. Er det tørt og koldt er en vinterstøvle med foer og en tex-membran at foretrække. Er det vådt, vil det være nødvendigt med en vandtæt støvle.
    Relativt højt skaft på støvlen er en fordel, sådan at sne og vand ikke så nemt kan komme ind.

    Der findes støvler som klarer både kulde og vand. De kan være relativt dyre, så det kan nogle gange bedre betale sig at have to slags vinterstøvler.

    Støvlene bør være så store, at der er plads til et ekstra par med tykke uldstrømper udenpå de tynde uldstrømper inderst.

    Undgå undertøj af bomuld!
    Bomuld giver kolde og våde børn. Undgå derfor undertøj af bomuld. Bomuldslaget forhindrer fugten i at blive transporteret ud og væk fra kroppen.

    Solcreme?
    Det kan være behov for solcreme, på en flot vinterdag, hvor solen stråler fra en skyfri himmel. Sne reflekterer solens stråler i langt højere grad end græs, jord, sand og vand, så vurder om dit barn skal have en solcreme på.
    Husk at bruge en solcreme beregnet til børn.

    HUSK!
    Vind gør den effektive temperatur koldere.

    03-04-2016