Styrket inklusion i Bøgebjerg Naturbørnehave og vuggestue.

Personalet i Bøgebjerg har afleveret i alt 8 praksis fortællinger, hvor møntrene viser sig som fortalt herunder.

Vi ser 3 tydelige mønstre:

Vi arbejder meget mere anerkendende i børnehøjde.

 

 

 

 

Før tænkte vi, at hele gruppen skulle være med ved samling, være med på ture og at det var "det" der var vigtigt.

I dag deler vi børnene op i mindre grupper. Vi spiser ved mange borde i små grupper hjemme og grupper i skoven, ved stranden eller ude på legepladsen. Det bevirker at børnene er fordelt over hele området, hvoraf der kommer større nærvær barn/ barn og barn/ voksen.

Vi arbejder på tværs af stuerne, så alle børn kender hinanden godt og alle voksne i huset.

Grupperne er ikke stationære, men bliver dannet efter det enkelte barns behov og relation. I opdelingen er vi ikke fokuseret på alder, men trivsel. (Vi har tidligere været inddelt konsekvent efter alder) Vi blevet bedre til at dele børnene op efter det enkelte barns trivsel og udvikling.

Vi voksne tænker mere over, at fordele os rundt på legepladsen og i huset.

De voksne arbejder meget mere alene i dag end tidligere. Vi oplever at være mere nærværende over for en mindre gruppe børn ad gangen.
Det er mere overskueligt at guide en mindre gruppe. F.eks. er der kortere ventetid for børnene til at få hjælp til at klippe, at få en ny tråd til sykluden, hjælp til madpakken o.s.v. Det er nemmere for et barn at forstå " det er din tur efter Sofie, Simone og Lars end hvis vi siger "det er din tur om lidt".

Vi er blevet endnu mere opmærksomme på, at inddrage de børn, som har det lidt svært – det gør vi f.eks. ved at fortælle, hvad barnet er god til. Eks. "Oskar du har lavet en sjov edderkop i saltdej, se hvad Oskar har lavet - vil du vise Lars din edderkop?"
På den måde ser Lars Oskar, som en der kan lave sjove ting med saltdej og ikke som en dreng der f.eks. slår.

 

Vi sætter stadig ord på børnenes følelser og de fleste er gode til at forstå, hvorfor et andet barn bliver ked af det, hvis barnet bliver afvist af andre børn. En god voksenguidning hjælper ofte børnene i at finde sammen i en leg og alle er glade.

Men der er stadig børn der har det sværere ved fællesskaberne, og børn der er svære for os voksne, at nå rigtigt ind til, men vi bruger hinanden, PPR og forældrene til at blive klogere på disse børn.

Udfordringen er derfor stadig stor, der hvor børn har brug for særlig guidning for, at være i fællesskaber, da vi oplever af de børn fungere bedst, når der er en voksen sammen med dem hele tiden og er et skridt foran.

Pædagogisk er vi mere opmærksomme på hvilke relationer det enkelte barn har og i hvilken kontekst barnet har en god oplevelse og udvikles.


I hverdagen generelt er vi blevet mere opmærksomme på, hvad der skal til for at opnå bedre struktur.
Afsætning af tid til hver enkelt medarbejder til "tid til andet arbejde" i forhold til opgaver, samt hvornår man er sammen med børnene. Der er udarbejdet et skema for dette.

I det videre fremadrettede pædagogiske inklusionsarbejde skal der forsættes i den måde der arbejdes på nu således inklusion bliver forankret også hos forældre, med de forandringer og justeringer der vil komme i en levende p

roces, med levende mennesker.

Vi skal forsætte med at lære og læse pædagogisk litteratur om inklusion.